Der blev eksperimenteret med forskellige formater, og der er eksempelvis stor forskel på de to tidlige inkarnationer T.A.M.I Show
(1964) og Jazz on a Summer´s Day (1959), hvor den førstnævnte fungerer som både en transmission og et behind the scenes-indblik i et kæmpe musikalsk event, og den anden indfanger, i ånden fra den amerikanske direct cinema-bevægelse, et musikalsk miljø gennem en opslugt, næsten antropologisk, produktionsproces.